Er Jesus opstået fra de døde - altså virkeligt blevet levende igen efter at have været død i flere dage?
En teologiprofessor fra Århus mener ikke, vi skal tro på, at det virkelig har fundet sted.
Men hvorfor skulle vi så fejre påske? Så er det jo pjat og løgn. Og hvorfor skulle vi så overhovedet tro på noget som helst af det, kristendommen forkynder?
Apostlen Paulus fører selv denne argumentation til ende:
"Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt." (1. Kor. kap. 15, v. 13-18)
Troen på Jesu opstandelse hænger altså grundlæggende sammen med selve kernen i kristendommen. Tror man ikke, at Jesus kunne opstå fra de døde - og dermed besejre dødens magt - hvad er der så tilbage i den kristne tro? Og hvad særligt er der ved en gud, der ikke har magt over døden eller kan bevirke andre overnaturlige ting, men som i sidste ende bare har menneskelige egenskaber?
Paulus afslutter sin tankerække med konstateringen: "Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen." (1. Kor. 15, 20).
Dette konkluderer millioner af mennesker også i dag, og det er denne tro - og ikke en stribe bortforklaringer af de vigtigste kristne begivenheder - der gør, at Jesu opstandelse, og dermed kristendommen, giver os et håb, som rækker ud over døden: nemlig at vi virkelig skal opstå til et evigt liv sammen med Gud efter døden.