til startsiden

Filip Skjerning - Kommentar


Forside -> Artikler -> Kommentar

 FreeFind på skjerning.net
 

MENU:

Om mig Musik Billeder Sjov Links Artikler Sælges Gæstebog Kontakt

Lad nu cyklisterne være!!

"Musiklytning bringer cyklister i fare" skriver dr.dk. Musik i hovedtelefoner gør det sværere for cyklister at høre og reagere på lyde i trafikken. Og måske skal der et forbud til...
Man har bl.a. snakket med Dansk Cyklistforbund, og deres udsagn kan tolkes sådan, at hvis yderligere kampagner ikke virker, skal musiklytning i hovedtelefoner måske forbydes for cyklister. Atter kommer man i tvivl om, hvilken side Dansk Cyklistforbund egentlig er på. Går de cyklisternes ærinde? Ikke mit i hvert fald.

Når jeg cykler ind til centrum af København har jeg en tur på mere end 20 km. hver vej. Turen er ikke lige spændende hele vejen, så jeg nyder ret ofte at tage noget musik med i høretelefonerne.
Naturligvis hører jeg ikke musik, når jeg kører på Nørrebrogade, hvor man virkelig skal være opmærksom og høre hvad der sker rundt omkring. Men de mange kilometer på cykelstien langs Hillerødmotorvejen, hvor cykelstien ligger stien isoleret fra vejen, er ingen større fare. Der hører jeg gerne musik.

Hvis man laver en generel lov mod musiklytning på cykel vil den jo også ramme i de situationer, hvor der ikke er nogen fare, hvilket vil være rigtig ærgerligt. Jeg tror ikke, man kan lovgive sig ud af alle problematikker uden at ende i et uudholdelig samfund.

Endelig gælder problematikken vel også bilister. De er tilmed lukket inde i en dåse i forvejen, og hvis de (vi) så tilmed hører musik i bilen, begrænser det da også, hvad man kan høre fra trafikken.
Og hvad med håndfri mobiltelefoner (både i bil og på cykel)? Skal det så også være ulovligt? Der har man dels en forstyrrende lyd i øret (konen måske ;-) ) og dels koncentrerer man sig også meget mere om samtalen, end hvis man lytter til musik.

Hvis der lovgives om dette (og om obligatorisk cykelhjelm, som også er oppe at vende ind imellem), så vil jeg ikke ret ofte have lyst til at sætte mig på cyklen, men bliver blot endnu en bilist i køen de dage, jeg ellers med glæde havde cyklet.


Læs også:

Flere "I øvrigt mener jeg..."