Til dem, der har alt - undtagen et selv
Selvom jeg ofte er uenig i biskop Jan Lindhardts udtalelser og udvandede teologi, kan han til tider også være ganske skarp. I Kristeligt Dagblad d. 4/8-2006 skriver han et indlæg om "Selvets afvikling". Jeg er ikke enig i hans forudsatte konklusion, nemlig at selvet ikke eksisterer (og at dem, der mener andet, blot mangler at blive klogere), men jeg synes stadig, at hans karakteristik af en typisk handlende rammer utrolig godt:
"Vi er aldrig mere bundet til et bestemt indhold, end at vi kan skifte spor lynhurtigt. Også helt ned i den trivielle hverdag, hvilket man ifølge reklamefolk kan se på en kvindes gang gennem supermarkedet. Hun kommer måske ind som økonomisk bevidst husmor, men allerede et par diske henne er hun blevet økologisk ansvarlig i forhold til børnene, som skal leve et godt og rent liv, koste hvad det vil. Det varer dog ikke så længe, for når montrerne med slik toner frem, så vil hun også gerne være en elsket mor. Reklamefolk og butiksindehavere kender naturligvis disse og mange flere historier og ved, hvornår de skal fortælles til kvinden, der har - alt undtagen et selv."
Lindhart bruger eksemplet til at understrege, at vi ikke har et selv. For mig (der også ser beskrivelsen som meget rammende) understreger det snarere, at vi ofte ikke vil/tør stole på vores selv men alt for let påvirkes af andres holdning - især af dem, der professionelt er ansat til at manipulere os.
Uanset tilgangsvinklen må eksemplet give stof til eftertanke :-)